Positiv formkurve knækket: Ministerier giver kortere høringsfrister
LOVKVALITET: Sidste år skete der “en pludselig og tydelig forværring” i høringsfristers længde fra ministerierne, viser analyse, der sætter særligt spot på Skatteministeriet.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørAlene størrelsen på udsvinget indikerer, at der kan være tale om et brud på den ellers mangeårige tendens i retning mod længere høringsfrister.
Morten Jarlbæk Pedersen
I analyse om høringsfristers udsving og rammerne for det lovforberedende arbejde
Sidste år måtte aktører og eksperter lidt hurtigere til tasterne, hvis de havde kommentarer eller indvendinger til konsekvenser af regeringens lovgivning.
For sammenlignet med 2018 skete der sidste år en mærkbar stigning i andelen af høringer med kort frist.
Det konkluderer en analyse fra Morten Jarlbæk Pedersen, som om kort tid offentliggøres i Nordisk Administrativt Tidsskrift. Artiklen undersøger udviklingen i høringsfristerne fra 2005 til 2019 med en gennemgang af alle tilgængelige høringer på høringsportalen.